Spring til indhold
STAG STONE – Forside

Investorer og partnere

CO₂ i huset. Ikke i Nordsøen.

Vi bygger en platform, der gør restmaterialer og CO₂ til byggesten. Vi søger partnere og kapital, der vil være med fra begyndelsen.

Karré i røde sten langs en bygade med cyklister og træer.Visualisering

Platformen

Tre ingredienser. Kan flyttes overalt.

STAG Stone er ikke kun et produkt. Det er en måde at producere på, som kan bygges op dér, hvor materialerne er.

  • Kalk

    Et velkendt bindemiddel, der kan optage CO₂ igen og blive til kalksten.

  • Lokale cirkulære råvarer

    Tegl, beton, porebeton og andre mineralske restmaterialer fra området.

  • CO₂-hærdning

    Vores eget hærdeudstyr, hvor stenen optager CO₂ under kontrollerede forhold. Detaljerne deler vi under fortrolighedsaftale.

  • Kan flyttes geografisk

    Opskriften tilpasses lokale råvarer, så platformen kan rulles ud i andre regioner og lande.

En hånd holder en sort, slebet sten med korn af knust tegl og beton.Visualisering

CO₂ til noget positivt

Fra lagerproblem til byggemateriale.

Fanget CO₂ skal lagres et sted. Vi vil give det en værdi – i en sten, der står i et hus i generationer.

  • Et produkt, ikke et lager

    CO₂ bliver en del af en byggesten, der sælges og bruges.

  • Målbart

    Optaget kan dokumenteres ved vejning før og efter hærdning.

  • Vores mål

    At dokumentere og certificere CO₂-optaget, så det på sigt kan indgå i CO₂-fjernelse (CDR). Vi lover ikke tal, før de er verificeret.

Forretningsmodel

Tre indtægtsstrømme.

  • Salg af produkter

    Skillevægge først, derefter bagmure, elementer og facadesten.

  • Modtagegebyrer

    Når produktionen modnes, kan restmaterialer modtages mod et gebyr – i stedet for at leverandøren betaler for deponi.

  • CO₂-kreditter

    Dokumenteret CO₂-optag kan på sigt sælges som CO₂-fjernelse (CDR).

Status og milepæle

Hvor langt er vi?

Vi er i testfasen. Her er vejen indtil nu – og de næste skridt.

  1. Vinter 2025

    Idéen opstår

    Et jordhus skulle bygges enkelt og med lavt CO₂-aftryk – men råhuset åd hele besparelsen. Jagten på et nyt materiale begynder.

  2. Vinteren i garagen

    De første prøver

    Simon Hjort og hans far, Ove Hahn, udvikler de første sten af knust tegl og kalk.

  3. 2026

    STAG Stone ApS stiftes

    Selskabet stiftes med CVR 46763432.

  4. NuStatus: Nu

    Egne tests af Serie 1

    Vi tester og finjusterer skillevæggen af teglmel og kalk for egen regning, frem mod en endelig opskrift.

  5. NuStatus: Under udvikling

    Ansøgninger om udviklingsmidler

    Vi søger midler hos Realdania og We Build Denmark til at modne opskriften og dokumentationen.

  6. Næste skridtStatus: Under udvikling

    Uafhængig test og beskyttelse af knowhow

    Test og dokumentation af den endelige opskrift hos et anerkendt testinstitut, som vi allerede er i dialog med – og beskyttelse af vores teknologi.

  7. DerefterStatus: Vision

    Pilotproduktion og pilotprojekter

    Første produktion i lille skala og de første vægge i virkelige byggerier.

Hvad vi søger

Partnere og kapital til næste fase.

Vi søger partnere og kapital til at modne opskriften og dokumentere den. Vi deler gerne forretningsplan og tekniske detaljer på et møde – under fortrolighedsaftale.

  • Kapital til test, dokumentation og pilotproduktion
  • Industrielle partnere med restmaterialer
  • Test- og vidensinstitutioner
  • Bygherrer og entreprenører til pilotprojekter

Lad os tage en snak.

Book et møde med Helle Dahlsen og Simon Hjort. Vi præsenterer gerne platformen, testene og planen.